Siden jeg var ganske ung, har jeg været gartner. Vores gartneri i Hvidovre, er omdrejningspunktet i mit liv. Her bor og arbejder jeg sammen med min familie. Her har jeg mit skønne atelier og her finder jeg inspiration til min kunst.
Mit kunstneriske udtryk er abstrakt. Jeg maler med æg tempera, abstrakte billeder som har en forbindelse til naturen omkring mig. Naturen er vigtig for mig, det er der jeg trivedes allerbedst.
Æg tempera er en gammel malemetode, jeg blander selv mine farver af æg, linolie, farvepigment og vand, intet andet.
Jeg vil skabe stemninger og ønsker at mine billeder vil være et rum for refleksion og selvfortolkning.
For mig er æg tempera ikke bare et materiale, det er en måde at udtrykke mig selv og min forbindelse til naturen.
I det meste af mit liv, har jeg solgt blomster og planter. Det er her igennem jeg blev præsenteret for Botaniske tryk på tekstil. Det er endnu en fantastisk måde at bruge naturen i kunsten. Det er en langvarig proces at lave botaniske tryk på tekstil, det er magisk at opleve resultat når planterne er overført stoffet.
Heldigvis har jeg min skønne familie lige her, vi bor dør om dør 4 generationer. Her er altid noget at gøre, og jeg elsker det.
Jeg elsker at have tid og ro til at fordybe mig i kunsten, det kan somme tider være svært, lige her midt i mit liv.