Åbning af udstillingen Find historien i kunsten Farum Kulturhus

Skulptør/billedhugger Helle Rask Crawford

Kunstmaler Mette Klarskov

Måske kender I fornemmelsen af, at nogle kunstværker griber ud efter jer – vil jer noget? Det kan enten være fordi en skulptur rager langt ud i rummet, det kan være nogle kraftige farver i et maleri eller et ansigt, der kigger ud på jer – eller det kan være, fordi kunstværket virker provokerende.

Jeg synes, Helle Rask Crawfords skulpturer og Mette Klarskovs malerier vil os noget, men det er på en mere diskret og finurlig måde. De pirrer vores fantasi, erindring og forestillingsevne, fordi de viser os noget, der er ved at blive til. Det er som om de vil alliere sig med os. De vil fortælle en historie, men de vil gøre det sammen med os på hver deres meget forskellige måde.

Helle Crawfords små bronzeskulpturer er figurative – og de minder måske om nogle klassiske skulpturer, vi kender fra antikken eller renæssancen. Diskoskasteren eller græske og romerske guder – eller Michelangelos idealiserede kroppe.

Men Crawfords figurer er ikke glatte og statiske – de er helt ujævne i overfladen og har et skitseagtigt præg, der står i kontrast til materialet. De er fanget i et flygtigt øjeblik, en handling –  de er i proces og på vej til at forvandle sig. Og det er som om kunstneren i en fart har fanget denne bevægelse. Skulpturen, som i klassisk tid, var et monument for noget – en form for arketype eller en eviggyldig sandhed – er hos Crawford i fuld vigør, på vej, en aktør i en fortælling. De er små, så selv om de ligner virkeligheden, så fastholder målestokforholdet deres plads i en fiktiv verden. Figurerne refererer til både litterære klassikere, til eventyr, myter og andre velkendte historier. Frøer, heste, insekter. Men alt sammen med et tvist. Vi genkender en figur eller en reference, men hos Crawford er der altid lagt en nyt lag ind af noget magisk, humoristisk, seksuelt eller politisk. Det giver anledning til en ny fortælling, som vi selv skal gøre færdig.

Kunstneren Mette Klarskov arbejder også med lag – helt konkret. Hendes malerier kalder på vores opmærksomhed på en anden måde, og modsat Crawfords figurer udstråler de nærmest en meditativ ro. En kølighed som en morgen, hvor alt er dækket af rimfrost. Hun bruger ægtempera, en gammel teknik, der er blevet brugt til altertavler og møbler. Rammerne er af jern og virker helt integrerede i værkerne. 

Hendes malerier er bygget op i lag, næsten som en form for arkæologi eller geologi. Et slags istidslandskab, hvor forskellige figurer og mønstre dukker op for øjnene af os som fossiler eller aftryk. Malerierne er ikke figurative i en klassisk forstand, men vi leder efter figurer, vi kender og er på den måde medfortællere. Vi fordyber os i lagene og leder efter betydning som en arkæolog, der graver sig ned i fortidens lag og afkoder, der hun ser. Klarskovs malerier har også en indlejret tid i sig – men hvor det hos Crawford er en bevægelse, der indkapsler tiden, er det hos Klarskov de mange lag, der indlejrer den. Nogle af malerierne har tekster – ordsprog og ordspil, som måske hjælper os til at finde en historie eller fortælling – måske forvirrer det os bare.

Find historien i kunsten hedder udstillingen – og kunstværkerne er på mange måder forskellige. På den ene side ro, kølighed og fordybelse – på den anden side bevægelse, humor og finurlighed. Men både skulpturer og malerier kalder på os og rækker ud – fordi det er os, der skal fortælle historierne færdig.

Nu er udstillingen officielt åben og den kan opleves frem til 7. november.

Cecil Bojsen Haarder